Hjem Seneste nyt Hvorfor graduering?

Hvorfor graduering?

Når man går til graduering i karate, vil de fleste sige, at det er for at få et nyt bælte. Det er dog ikke den primære årsag til at gå til graduering. Den primære årsag med en graduering er at vise, hvor meget man har udviklet sig karatemæssigt gennem regelmæssig træning. Med andre ord, man får et nyt bælte, når man er blevet bedre til karate!

Alle kan lære karate og blive bedre til det. Det eneste det kræver, er regelmæssig træning. Karateteknikker kræver nemlig motoriske færdigheder, koncentration, fysisk styrke og smidighed, hvilket alt sammen kun kommer gennem regelmæssig og hård træning. For at lære en given karateteknik, skal denne gentages tusindvis af gange, for at de motoriske bevægelser bliver automatiseret, så teknikken bliver afslappet og flydende. Derudover skal karateudøveren opbygge sin styrke og smidighed for at kunne udføre en kraftfuld karateteknik. Det kræver derfor tusindvis af timers træning at opnå sortbælte i karate. En gennemsnitskarateudøver skal måske bruge omkring 2000 timers træning for at blive god nok til sortbælte. Så træner man kun to timer om ugen, så tager det 1000 uger at blive sortbælte, hvilket er ca. 19 år! Træner man derimod 10 timer om ugen, så tager det kun 200 uger at opnå sortbælte (ca. 4 år).

De forskellige farvede bælter fra hvidt til sort bælte anvendes til at vise, hvor langt karateudøveren er nået i sine karatefærdigheder. Når man har indset, at gradueringssystemet er for at måle ens personlige udvikling indenfor karate, så giver det sig selv, at det at dumpe til en graduering er lige så vigtigt, som at bestå. Hvis ikke vigtigere! Det er langt fra alle, som har modet til at gå til graduering, hvor man bliver gennemtestet. Og hvis man skulle dumpe, er det ikke fordi man er en dårlig karateudøver, men blot fordi, at man mangler at udvikle nogle af sine karatefærdigheder. Tager man det til efterretning, som man har fået at vide, var årsagen til at man dumpede, har man noget konkret at arbejde videre med, og dermed alle muligheder for at blive en bedre karateudøver. Det er fint at bestå til en graduering, men det man lærer af at samle sig selv op efter en dumpet graduering, og arbejde videre med sin karatetræning, kræver gåpåmod, sejhed og ydmyghed. Alle egenskaber som skaber en stor karateudøver!

 

 

 

 

Kort nyt

Link til Klubmodul

Hinnerup Karate er nu blevet medlem af the World Combat Association og har i den forbindelse også fået nyt pensum.

 

Hinnerup Karate sponseres af

  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • Seje børn
  • Seje børn
  • Seje børn
  • Seje børn
  • Seje børn
  • Seje børn
  • Seje børn
  • Seje børn

Citater

How to improve Sensei? More practice! -- Hitoshi Kasuya